Iron Dome – systemet

Hvad er så specielt ved ”Iron Dome” – systemetDet specielle ved Iron Dome systemet er “mod og frækhed”, siger opfinderne af Israels revolutionerende “Iron Dome”-luftforsvarssystem, der har ændret landets strategiske stilling i Mellemøsten og dets fremtidige krigsførsel.Det nye våben, der støttes financielt af USA, kan bidrage til, at Israel afstår fra at indlede en militæroffensiv på jorden for at standse indflyvende raketter fra Gaza-striben og Libanon.

For “Iron Dome”-systemet har et bedre svar.

Første gang det var i brug var i 2011, da det havde en træfsikkerhed på 75 procent. Nu er denne oppe på 90 procent.

Det kan opfange og ødelægge Katyusha- og Kassam-raketter, som er hjørnestenen i Hamas’, Islamisk Jihads og Hizbollahs voksende
våbenrsenal.

Sofistikeret

Systemet er så sofistikeret, at det med et varsel på få sekunder kan bestemme i k k e at nedskyde raketter, der er på vej mod ubebyggede områder.

Israel har i dag fire “Iron Dome”-batterier i den sydlige del af landet med en kapacitet på 60 “opsendere”. Målet er at opstille 13 batterier mod raketter fra Libanon og Gaza.

Hjernen (hjernerne) bag dette gennembrud tilhører tre unavngivne mænd, som arbejder for de israelske “Rafael”-våbenfabriker, tilknyttet luftforsvarsdivisionen.

De har digitalt på computer udregnet, hvordan man kan ramme indflyvende raketter og bestemme, hvilke raketter der skal angribes. Systemet kan skelne mellem forskellige typer af raketter.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Ordet “umuligt” eksisterer ikke i mit leksikon, siger en af opfinderne i dette top-hemmelige projekt. Der er utrolige kalkulationer bag dette. Og der er intet fortilfælde.

“Iron Dome” vil få Israels fjender til at indse, at deres investering i missiler og raketter ikke længere er effektiv.
Systemet vil fremover give den israelske regering større diplomatisk manøvredygtighed.

– Vi er nok mere dristige i vores fremgangemåde end i mange andre lande, siger en af de tre mænd. Dette er hemmeligheden bag vores succes.


Artiklen fortsætter efter annoncen: